Hanne Rimmen
Opskrift til Lupin Sweater - Isager Botanica kollektion
Opskrift til Lupin Sweater - Isager Botanica kollektion
På lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
OBS! OPSKRIFTEN SÆLGES KUN SAMMEN MED TILHØRENDE GARN
Du skal selv lægge garnet i kurven.
Sweateren strikkes oppefra og ned. Halskanten strikkes på til sidst. Mønstret på bærestykket strikkes efter diagram, og efterfølgende laves der vendepinde på ryggen for at hæve nakken og forme halshullet. Der laves raglanudtagninger, inden bærestykkets masker deles til krop og ærmer. Maskerne til ærmerne sættes på en tråd og hviler, mens kroppen strikkes til passende længde. Der laves igen vendepinde på ryggen, men denne gang for at forme et længere bagstykke, inden der afsluttes med rib og italiensk aflukning. Til sidst strikkes halskanten, så den matcher ribben på ærmerne og nederst på trøjen.
Størrelser: S (M) L (XL) (2XL) 3XL
Passer til brystvidde: 80-90 (90-96) 96-104 (104-112) 112-122 (122-130) cm
Overvidde: 100 (106) 114 (122) 130 (137) cm
Ærmelængde: 42 (44) 44 (44) 44 (42) cm
Længde til ærmegab: 29 (31) 33 (35) 36 (36) cm (målt i siden incl. runding)
Hel længde: 54 (56) 60 (64) 66 (68) cm (målt midt bag under halsrib)
Strikkefasthed :
18 m og 28 p på p 4,0 mm = 10 x 10 cm i både mønster og glatstrik.
Strikkeprøven er strikket rundt på rundpind og målt efter vask.
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm, 40 cm og 80/100cm
Rundpind 4,0 mm, 40 cm og 80/100 cm
Strømpepinde 3,5 mm og 4,0 mm (Kan undværes, hvis man i stedet bruger rundpind og Magic Loop).
Garn:
Bundfarve:
Bundfarven skabes af 2 tråde Spinni + 1 tråd Silk Mohair. De tre tråde holdes sammen under hele arbejdet.
6 (7) 7 (8) 9 (10) stk Spinni fv. 6s
5 (5) 6 (6) 7 (7) stk Silk Mohair fv. E0
Mønsterfarve:
Mønsterfarven skabes af 3 tråde Spinni. De tre tråde holdes sammen under hele arbejdet.
Alle str.: 1 stk Spinni fv. 32s
Alle str.: 1 stk Spinni fv. 28s
Alle str.: 1 stk Spinni fv. 33s
Alternative garnfarver:
Gylden bundfarve med rosa Lupinbort:
Bundfarve: Silk Mohair fv 22 / Spinni 22s / Spinni 29s
Mønsterfarve: Spinni 61 / Spinni 61 (igen) / Spinni 61s
Teglrød med lys lupinbort:
Bundfarve: Silk Mohair 28 / Spinni 19s / Spinni / 28s
Mønsterfarve: Spinni 0 / Spinni 0 (igen) / Spinni 6s
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.
Del







