Vask og opbevaring af strik
Vaskeanvisning: Uld vaskes i hånden, med mindre man har en vaskemaskine med et meget skånsomt uldprogram, der kan vaske i kuldslået vand. For at undgå at valke den færdige strikmodel bruges kun lidt sæbe. Brug et godkendt uldvaskemiddel. Hold samme temperatur gennem hele vaske- og skylleprocessen, og vask endelig ikke over 28°. Strikmodellen kan med fordel centrifuges let efter vask. Lag modellen i en vaskepose eller et pudevår. Efter centrifugeringen lægges modellen til tørre på håndklæder.
Det er ikke nødvendigt at vaske en uldmodel tit. Ofte vil det være nok at hænge eller ligge den til luftning i fugtigt vejr. Bomuldsgarner og blandingsgarner med hør og bambus kan tåle højere vasketemperaturer, men vi anbefaler samme vask som uldgarnet.
Tip: Hvis man ikke kender sin vaskemaskine godt og/eller er usikker på, om det færdige stykke arbejde tåler maskinen, kan det være en god idé at gemme sine strikkeprøver/hækleprøver og vaske dem først, inden det færdigt stykke arbejde vaskes i maskinen.
Opbevaring af garn og strik:
Uld og andre naturfibre er desværre guf for både klædemøl og tæppebiller. Husk derfor at opbevare garn og strik i plastikposer eller tætvævede bomuldsposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.