Odd Row
Garnpakke til Arrow Sweater
Garnpakke til Arrow Sweater
På lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
OBS! Dette er er en garnpakke kun med garn. Opskriften købes og downloades hos Odd Row på www.makerswork.dk
En sweater i glatstrik med en dyb v-hals i rib med indtagninger, der fortsætter i en høj krave. Dekorative indtagninger tilfører en elegant detalje i nakken og på ærmerne.
Sweateren strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op til ryggen. Der strikkes frem og tilbage i glatstrik med udtagninger på skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, strikkes der videre på bagstykket, til bunden af ærmegabet.
Masker strikkes op langs højre skulder og der strikkes glatstrik til bunden af ærmegabet, først med indtagninger ved ærmegabet og derefter med udtagninger ved halsudskæringen. Venstre skulder strikkes på samme måde.
Bagstykket og de to forstykker samles under armene og kroppen strikkes frem og tilbage, fortsat med udtagninger ved halsudskæringen.
Arbejdet samles til at strikke rundt og der strikkes glatstrik til den ønskede længde og afsluttes med rib.
Masker strikkes op i halsen og ribben formes med venderækker og indtagninger.
Der strikkes masker op til ærmerne, som strikkes ét ad gangen i glatstrik. Der tages ind langs indersiden af ærmerne og afsluttes med en høj rib med indtagninger.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Sweaterens overvidde:
103 (108) 112 (117) 121 (130) 139 (148)cm
Passer brystmål:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140)cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i de mindste størrelser og gradvist mindre i de større størrelser.
Længde:
51 (52) 53 (54) 55 (57) 59 (61)cm målt midt bag uden kraven.
Strikkefasthed:
18 masker, 24 rækker på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.
24 masker, 28 rækker på 10x10cm i rib, efter vask eller damp.
Der strikkes med tre tråde: en tråd Tweed og to tråde Silk Mohair.
Vejledende pinde:
Rundpind 5mm / 3mm
GARNPAKKEN INDEHOLDER:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
- 250 (300) 300 (300) 350 (350) 350 (350) g Isager Tweed (200m/50g)
- 250 (275) 275 (275) 300 (325) 325 (350) g Silk Mohair fra Isager (212m/25g)
Originalfarven bruger 2 forskellige farver silk mohair (en lys beige og en lys grå) - derfor skal der et lige antal mohair (dvs. et ekstra nøgle) til enkelte størrelser:
- 250 (300) 300 (300) 350 (350) 350 (350) g Isager Tweed (200m/50g)
- 250 (300) 300 (300) 300 (350) 350 (350) g Silk Mohair fra Isager (212m/25g)
Der strikkes med tre tråde: en tråd Tweed og to tråde Silk Mohair.
Garnet er originalt garn - præcist som på billederne. Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker andre farver.
Del
