Gå til produktoplysninger
1 af 7

Popknit

Opskrift til Ma Cherie Bon Bon Sweater

Opskrift til Ma Cherie Bon Bon Sweater

Normalpris 60,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 60,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

3 på lager

OBS! OPSKRIFTEN SÆLGES KUN SAMMEN MED TILHØRENDE GARN

Ma Cherie Bon Bon Sweater er en lettere cropped model, der strikkes fra ærmet og ind til midten af kroppen i ét stykke. I forlængelse af ærmet laves et sidepanel, der forener for- og bagstykke. Der strikkes masker op på hver side af dette panel, som nu udgør kroppen. Der strikkes frem og tilbage hen over for- og bagstykke, samtidig med at der tages masker ud omkring skulderpartiet, så der dannes en skrånende skulder. Til sidst deles der i for- og bagstykke og halsudskæringen formes. Når arbejdet er halvvejs på kroppen, sættes maskerne til hvile, mens den anden halvdel laves på samme måde. Til sidst sættes de to halvdele sammen ved hjælp af maskesting. Afslutningsvis strikkes der en ribkant forneden på kroppen og i halsen.

Størrelse
XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Passer til Brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm

Overvidde 96 (102) 110 (118) 126 (134) 142 cm
Vingefang 148 (150) 152 (154) 156 (158) 160 cm
Længde (målt midt bag ekskl. halskanten) 52 (54) 56 (58) 60 (62) 64 cm

Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M. Da arbejdet strikkes fra ærmet og ind mod kroppen, skal du også måle dit vingefang fra håndrod til håndrod. I opskriften forklares, hvorledes du tilpasser opskriften dine mål. Hvis du ønsker modellen længere kan sidepanelet forlænges, og der strikkes således en ekstra snoning på kroppen. Husk at beregne mere garn, hvis du forlænger.

Strikkefasthed
16 masker • 22 pinde i glatstrik på pind 6 = 10 • 10 cm
21 masker • 26 pinde i rib på pind 4 = 10 • 10 cm

Vejledende pinde
6 mm (40, 80-120 cm) og 4 mm (60 og 80-120 cm samt ærmepinde med mindre der strikkes med magic loop teknik).

Materialeforslag
500 (500) 550 (600) 650 (700) 750 g Merino 120 fra Lang Yarns strikkes sammen med
150 (150) 150 (175) 175 (200) 225 g Silk Mohair fra Sysleriget eller Tilia fra Filcolana eller Organic Brushed Alpaca fra Kaos Yarn eller Månestråle fra CaMaRose.

 

Der strikkes to tråde sammen, en Merino 120 og en Silk mohair eller børste alpaka.

 

OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.

Se komplette oplysninger