
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.
Kokomo Shorts er et par højtaljede, korte shorts med vidde i benene. Shortsene strikkes nedefra og op, således kan længden i ben og liv let justeres efter ønske. Benene har en fin picot-kant forneden, som går igen i livet, hvor der dannes en løbegang med bred elastik, som tilpasses din taljes mål.
Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer til hoftemål/taljevidde: 84-92/60-68 (92-98/68-76) 98-106/76-85 (106-114/86-96)114-124/97-108(124-134(109-121) cm
Arbejdets hoftemål/taljevidde: 80/70 (85/75) 90/80 (100/93) 110/103 (120/113)
Om valg af størrelse: Meshmønsteret er meget elastisk og vil give sig i brug. Desuden varierer strikkefasthedsmålene alt efter om arbejdet ligger fladt eller sidder på kroppen. Arbejdets mål og strikkefasthedsmål opgivet her i opskriften svarer til, at arbejdet ligger fladt ved mål. Derfor er størrelserne beregnet med et negative ease i forhold til hoftemålet. Det vil sige, at du skal vælge en størrelse, der 10-15 cm mindre end dit hoftemål (det bredeste sted på din hofte). Eksempelvis skal du vælge at strikke i størrelse M, hvis dit hoftemål er 102 cm. Taljemålet justeres præcis til din størrelse ved hjælp af elastikken i løbegangen.
Strikkefasthed:
24 masker x 38 pinde i mønster på pind 3 = 10 x 10 cm
22 masker x 35 pinde i glatstrik på pind 3,5 = 10 x 10 cm
24 masker X 32 pinde i glatstrik på pind 3 = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 (60 cm) samt rundpind 3 og 3,5 (80/100/120 cm)
Materialer:
200 (200) 200 (250) 250 (300) g Merci fra Filcolana strikkes sammen med 75 (100) 100 (100) 100 (125) g Paia fra Filcolana.
5 cm bred bukseelastik i samme længde som dit taljemål.
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.