Popknit
Opskrift til Formation Sweater
Opskrift til Formation Sweater
1 på lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
OBS! OPSKRIFTEN SÆLGES KUN SAMMEN MED TILHØRENDE GARN
Formation Sweater er en model med vid pasform, ekstra lange ærmer og brede ribkanter. Mønsteret dannes med vævestrikteknik, som beskrevet nedenfor.
Modellen strikkes oppefra og ned. Først dannes halsudskæringen ved at strikke frem og tilbage, samtidig med at maskeantallet øges, både omkring skuldermasken og med udtagningsmasker mod halsen. Herefter strikkes der rundt til alle skulderudtagninger er lavet.
Nu inddeles arbejdet i for- og bagstykke, således at der kan laves ærmegab i hver side. Efter ærmegab forenens arbejdet igen, strikkes rundt og afsluttes med ribkant. Ærmerne strikkes ligeledes oppefra og ned. Der strikkes masker op langs ærmegabskanten, og ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden. Der afsluttes igen med ribkant. Ribben i halskanten er ombukket og ligger dobbelt, hvilket giver en lækker finish.
Størrelse
XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til Brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 96 (103) 110 (117) 126 (136) 146
Længde (målt på midten inkl. halskanten) 60 (61) 62 (63) 64 (66) 68 cm
Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M.
Strikkefasthed
24 masker x 42 pinde mønster på p 4,5 = 10 x 10 cm
24 masker x 34 pinde rib på p 3,4 = 10 x 10 cm
Vejledende pinde
Rundpind 3,5 og 4,5 (40, 80-120 cm) samt ærmepinde (medmindre der strikkes med magic loop)
Materialeforslag
Formation Sweater strikkes med to tråde sammen:
350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g Merino Singles fra Sysleriget eller
300 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g Organic Soft Merino fra Kaos Yarn eller
Arwetta / Merci fra Filcolana
150 (175) 200 (200) 225 (250) 275 g Silk Mohair fra Sysleriget eller Månestråle fra CaMaRose eller Silk Mohair fra Isager.
Tip: Ønsker du ikke en sweater med mohair sky, kan du udskifte mohairtråden med en tynd, glat alpaka tråd: 150 (200) 200 (200) 250 (250) 300 g Alpaca1 fra Isager
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.
Del




