Gå til produktoplysninger
1 af 6

PetiteKnit

Opskrift til Elisabeth Blouse

Opskrift til Elisabeth Blouse

Normalpris 45,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 45,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

5 på lager

OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.

Elisabeth Blouse strikkes oppefra og ned. Først strikkes kraven således, at den fremstår glatstrikket fra både for- og bagside, og dernæst strikkes første del af bærestykket frem og tilbage på rundpind med raglanudtagninger. Langs bærestykkets kanter samles masker op, og langs disse strikkes dobbeltstrikkede forkanter, inden resten af bærestykket samles og strikkes færdigt. Der dannes halsudskæring ved hjælp af vendepinde.

Størrelsesguide
Elisabeth Blouse bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens overvidde: 90 (96) 101 (106) 117 (125) 136 (146) 155 cm
Længde: 50 (51) 52 (53) 55 (56) 57 (59) 60 cm (målt midt bag uden krave)

Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (2 stk 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (60 cm), strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)

Materialer:

Forslag 1:
250 (250) 275 (300) 325 (350) 375 (400) 400 g Cashmere Premium fra Lang Yarns

Forslag 2:
200-250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 (400) 400 g Organic Soft Merino fra Kaos Yarn eller Arwetta fra Filcolana eller Yaku fra CaMaRose
strikkes sammen med
125-150 (150) 150 (175) 175 (200) 200 (225) 225 g Organic Brushed Alpaca fra Kaos Yarn eller Midnatssol fra CaMaRose eller Silk Mohair fra Isager Yarn eller Tilia fra Filcolana

Forslag 3:
300 (300) 350 (350) 400 (400-450) 450 (500) 500 g Pernilla fra Filcolana

Forslag 4: (Knit Gardens forslag)
250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 (400) 400 g Alpaca2 fra Isager strikkes sammen med 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) 250 g Alpaca1 fra Isager

 

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)

     

    OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.

     

    Se komplette oplysninger