Gratis fragt til DK pakkeshop v/ køb over 499 kr - Gratis DK hjemmelevering v/ køb over 999 kr - Afhentning ved butik

Opskrift til October Sweater
Opskrift til October Sweater
Opskrift til October Sweater

Opskrift til October Sweater

Forhandler
PetiteKnit
Normalpris
45,00 DKK
Udsalgspris
45,00 DKK
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Antal skal være 1 eller mere

OBS! OPSKRIFTEN SÆLGES KUN SAMMEN MED TILHØRENDE GARN

October Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen, og herefter samles arbejdet, således at resten af bærestykket strikkes rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Ærmer og krop afsluttes af brede ribkanter i dobbeltrib. Halsens ribkanten strikkes til sidst og lægges dobbelt. October Sweater er en oversize model – gå en størrelse ned, hvis du ønsker et mindre oversize fit.

Størrelsesguide
October Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 30 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Ønskes et mindre oversize udtryk, kan du gå en størrelse ned. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 120 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 30 cm.

Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.

Størrelser: 
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde: 
116 (120) 126 (130) 139 (149) 158 (168) 177 cm

Længde: 
69 (70) 71 (72) 73 (74) 75 (76) 77 cm målt midt bag inkl. halskant

Strikkefasthed: 
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: 
Rundpind 3 mm (40 cm), 3,5 mm og 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 4 mm

Materialer: 
250 (250-300) 300 (300) 350 (400) 450 (450-500) 500 g Tvinni fra Isager strikkes sammen med
175 (175-200) 200 (200) 200-250 (250) 275 (275-300) 300 g Silk Mohair fra Isager

Tynd elastiktråd til halskant.

 

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

 

Den mørkeblå October Sweater er strikket i Tvinni fra Isager i farve 100 sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 100.

 

OBS! OPSKRIFTEN SÆLGES KUN SAMMEN MED TILHØRENDE GARN