PetiteKnit
Opskrift til Novice Sweater
Opskrift til Novice Sweater
1 på lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.
Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.
Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik
Garnforslag:
Garnforslag 1: 300 (350) 350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g Jensen Yarn fra Isager strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager (Den hvide sweater på billederne er strikket med Jensen Yarn farve 0 og Isager Silk Mohair farve 6).
Garnforslag 2: 350 (350) 400 (450) 450-500 (500) 550 (600) 650 g Snefnug fra CaMaRose.
Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5).
OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn. Opskriften er i trykt format og sendes sammen med garnet.
Del







